Computer-anvendelse er i dag helt almindeligt i dag - hvad enten man er amatør eller professionel. Der findes et utal af programmer til både det ene og det andet. Det mest professionelle er også det dyreste. Men der findes en mængde gratis, eller meget billige programmer. De er måske knap så avancerede og indeholder færre faciliteter. Men grundlæggende rækker de langt.

For mit vedkommende er jeg ikke gået målrettet efter ret meget. Behovet er opstået efterhånden, og så har jeg kigget mig omkring på nettet.

Lydoptagelse.

Det første jeg fik brug for var at høre mig selv spille. De fleste kender fænomenet, at man hører sin egen tale anderledes "i hovedet" end på en optagelse - endda meget anderledes. Lidt på samme måde er det med musik man producerer. Mundharmonikaen er jo praktisk taget inde i munden/hovedet, så her er forskellen også til at føle på - mere end hos de fleste andre instrumenter. Hvis man ikke har en Mac (hvad mange musikere har) er der ikke noget der er værd at bruge i Windows som standard.

Ret hurtigt fandt jeg ud af at det mest omfattende, gratis software til lydoptagelse (og afspilning) er Audacity. Audacity indeholder en mængde faciliteter til optagelse og afspilning. Udover at optage kan man lægge forskellige effekter på (f.eks. fading, reverb/echo osv.). Desuden kan man importere lyd i det - f.eks. en Playlong (musik til at spille til, hvor melodistemmen er udeladt, også kaldet Karoke eller Backingtrack). Fordelen ved det, er at man kan ændre hastighed og toneleje. Hvis man vil spille i en anden toneart, kan man altså bruge produktet til det. Det kan selvfølgelig exportere i MP3 med de forskellige tags/oplysninger man vil have med. Jeg bruger ikke ret meget de effekter der er i produktet - det må gerne være så akustisk som muligt.

Produktion af playalong og "tabs".

Man finder ret hurtigt ud af, at det er sjovt/sjovere at spille sammen med et "band". Det er jo ikke lige sådan at gå ud at finde. Men man kan klare sig på anden måde, nemlig med færdigindspillet musik - eller lave bandet selv (altså også "spille" de andre instrumenter).

Hvad færdigindspillet musik angår er der en masse på nettet man kan købe. Det har jeg ikke brugt ret tit (måske i 1% af tilfældene). Der har jo længe været et såkaldt MIDI-format, som egentlig er digital musik, der næsten lyder som normal/naturlig musik. Fordelen ved det er at man kan manipulere med det hele: undertrykke de instrumenter man ikke vil have med, give dem en mindre eller større "rolle", nemt ændre toneart, forholdsvis komponere lidt til osv. Da MIDI har været der længer er der også utroligt meget musik der findes i det format - og praktisk taget altid gratis (selvom der også findes MIDI-butikker på nettet). Et meget langt stykke af vejen kan man klare sig med det gratis, der findes. Ofte findes adskillige udgaver, hvis man søger lidt efter det, så man kan ofte udvælge sig det der passer en bedst.

Specielt til mundharmonikaen finde MIDI-software, der kan manipulere MIDI-musik - og sådan så der er nogle muligheder specielt i forhold til det instrument. Jeg bruger Harpingmidi. Det specielle ved det program er, at det automatisk producere de såkaldte "harmonikatabs". Det er en notation, der er specielt til mundharmonika, som angiver hvor/hvordan en given tone skal spilles. Den kan se sådan ud: -2' -2 +5 +3 +4 +5 -4 -3 -3''. Tallene er hulnummeret. + betyder blæs og - betyder sug. Apostrof'er bruges til at angive om der skal "bendes" - og hvor langt ned. Hvis man kender melodien godt i forvejen (herunder rytmen) kan man nøjes med en sådan notation isf. noder for at kunne spille melodien. Fordelen i forhold til noder er, at de kan anvendes på enhver mundharmonika - uanset hvilken toneart den er i. Ulempen er, at notationen ikke viser noget som helst om rytme, tempo osv. Harpingmidi kan dog også angive noderne (ikke grafisk - kun i form af betegnelsen, f.eks. G#)

Jeg anvender produktet til såvel "tabs" som til playalong.






[Jeg spiller] [Bluesharpe] [Software] [Udstyr] [Links]
Knud Lindkjær Rasmussen
Underliggende emne
Overliggende emne
Foregående emne
Næste emne
Print indhold af siden
- hvor du kom fra
Til forsiden
Sideoversigt
Gæstebog   
Kontakt    
Webteknik  
Ændringslog
Om mors aner

Om sport

Om motorcykler

Om biler

Om aner

Om soldatertiden

Om musik

Om bluesharpen

Knud Lindkjær Rasmussen