Musik

Min interesse for musik har jeg fra min far (13.2.1919 - 8.4.2008). Min far har påvirket mig mere end jeg i hvert fald tidligere har villet være ved. Måske det også har noget med gener at gøre. Allerede som 8-9 årig "gik jeg til klaverundervisning". Tog bussen 1 gang om ugen til Kolding, gik gennem byen og op til min spillelærerinde. Jeg tror det varede i 2 år eller deromkring. Hver dag skulle jeg jo øve en halv times tid - og det gad jeg ærligt talt ikke. Jeg ville hellere spille fodbold. Interessen kom igen, da jeg var omkring 14 år. Da var jeg nemlig begyndt på gymnasiet, i det der dengang hed 1. real - og så var det jo også ret nemt efter skoletid lige at gå op til spillelærerinden. Jeg tror jeg spillede et års tid ca. Jeg blev vist egentlig ret hæderlig til at spille efter noder. Efter gehør gik det knap så godt - men det var heller ikke noget jeg forsøgte særlig meget. Siden har jeg holdt det vedlige - men noget on og off. Jeg spillede også sammen med min far, der spillede violin. Jeg har en gammel båndoptagelse, som vi engang lavede til nogle venner i Wien (jeg har været ca. 18 år dengang) - den lægger jeg på her på et tidspunkt.

Jeg har lige siden jeg var dreng gået og fløjtet alt muligt - noget mine omgivelser ofte har bemærket. Og altid har jeg haft musik inde i hovedet.

Så en dag, i august 2005, kom min kone op fra kælderen med en mundharmonika, hun havde fundet dernede. Det var en mundharmonika jeg havde fået, da jeg vel var en ca. 8 år gammel. Ikke en jeg spillede meget på dengang - og siden faktisk glemt. Men jeg fik da lyst til at spille den - og slap den nærmest ikke den dag. Et-eller-andet greb mig og jeg blev faktisk bidt af det instrument. Jeg skulle selvfølgelig have en ny. Jeg tænkte det skulle være en chromatisk mundharmonika - den gamle mundharmonika var rent diatonisk (man kan kun spille, hvad der svarer til de hvide tangenter på et klaver). Jeg købte også en, men begyndte samtidig intensivt at studere informationer på web'en - og en ny verden åbnede sig!

Herefter slap jeg næsten ikke den mundharmonika (Lee Oskar var modellen) i de næste mange måneder - undtagen når jeg var på arbejde. Det var som sagt en helt ny verden der åbnede sig. Det væltede frem med melodier, som jeg absolut skulle prøve at spille - alle de melodier som jeg gennem mange år havde gået og fløjtet. Det meste var/er fra min ungdom. Det vil sige jazz-melodier, pop-melodier, Beatles osv. Men pudsigt nok var det gamle amerikanske folk-songs som "Beautifull Dreamer" og "Shenandoah" der først meldte sig - og mærkværdigvis er jeg ikke den første/eneste det er sket for (i hvert fald ikke i min aldersgruppe).

Jeg fandt hurtigt et forum på nettet, Harmonicaclub, og dags dato (3.2.2010) har jeg postet 978 bidrag! De første par år var det mest spørgsmål og kommentarer jeg bidrog med. Men efterhånden er det stort set udelukkende svar på spørgsmål fra begyndere og øvede. Det sidste års tid har der ikke været megen aktivitet på det forum i det hele taget, så for ca. 1 år siden meldte jeg mig til et tysk forum, Jack-black, hvor der er rigtige mange indlæg hver eneste dag. Det er også mest svar jeg kommer med her. Der er efterhånden ikke ret meget jeg ikke ved om mundharmonikaen som sådan, om spilteknik osv.

På begge fora har jeg været flittig til at uploade mit eget spil - og kommentere andres. Det er noget forbavsende få benytter sig af. Tyskerne er dog gennemgående bedre til det end de engelsktalende. Men ud af langt over 1000 medlemmer begge steder, er det kun få procent der gør sådan noget. Der er også en rystende oplevelse at gøre det de første gange. Men siden bliver det rutine. Det samme gælder Youtube, hvor jeg allerede for et par år siden begyndte at uploade videoer med mit spil. Dengang skulle man faktisk lede efter mundharmonika-spil på Youtube selv professionelle holdt sig meget tilbage - det er helt anderledes i dag.

I det hele taget er der sket meget ide 4½ år jeg har beskæftiget mig med mundharmonikaen. Udover en kraftig stigende aktivitet på nettet er der også en kraftig udvikling i gang vedr. instrumentet som sådan. Der er dels sket en kvalitetsudvikling, dels kommet mange nye modeller som sådan til. Jeg tror der indenfor en kortere årrække måske ligefrem kan gå hen at komme en helt ny mundharmonika. Det vil jeg godt forklare lidt om, se under emnet bluesharpe, de rbelyser instrumentet som sådan. På dansk hedder den nemlig bluesharpe. Ordet "harmonika" forbindes jo på dansk med trækharmonikaen (vist i Norden i det hele taget). På alle andre sprog er en harmonika en mundharmonika. Trækharmonika hedder accordian. Det siger lidt om udbredelsen af de to instrumenter.

Klik nedenfor hvis du vil vide mere om instrumentet og hvordan jeg bruger det.