Motorcykel

Da jeg blev 18 år fik jeg kørekort til både bil og motorcykel på en gang. Det foregik på den måde, at teoriprøven foregik på en gang (i øvrigt i bilen). Derefter var der praktisk prøve i bilen - og derefter på motorcyklen (så vidt jeg husker var det faktisk en scooter). Motorcyklen var nemmest: politimanden stod ved vejen - og så skulle jeg lige køre et stykke hen ad vejen vende om og komme tilbage. Det var så det. Jo, det var nemt dengang.

Jeg ville selvfølgelig straks have en motorcykel - men det satte mine forældre sig imod, de mente de var for farlige. Til gengæld forærede de mig en brugt scooter - en Lambretta 150 ccm. Den kunne køre ca. 100 km/t - måske nedad bakke lidt mere. Og den fik virkelig lov til at køre. Jeg kørte hver dag i skole på Kolding Gymnasium (2*18 km), også om vinteren. Beklædningen var så som så. Gul regnjakke, almindelige bukser og åben styrthjelm (med læderflapper ned om ørerne). Måske jeg har et billede af det et-eller-andet sted - så kommer det op. Jeg havde et par mindre styrt på den - uden dog at komme nævneværdigt til skade. I fritiden racede jeg ofte af sted om kap med min kammerat, Flemming, der havde en Vespa 150 - hans var som regel en smule hurtigere end min. Der var ikke andre i Andst end os to, der havde sådan noget. I min klasse var der et par stykker der havde motorcykel.

Jeg havde den et par år, så kunne den ikke mere, og jeg købte faktisk bil derefter (mens jeg var soldat). I en del år havde jeg så kun biler. Så der gik lang tid inden jeg så fik motorcykel. Det var i 1999 (som 51-årig). Det var så småt startet med at "ældre" kom tilbage til at køre motorcykel, som de havde gjort i deres ungdom. Men det var endnu ikke så almindeligt, da jeg købte. Jeg var faktisk noget nervøs for om jeg nu kunne køre sådan uden videre - det var trods alt mange år siden (ca. 30!) at jeg sidst havde kørt. Jeg kendte ingen der havde motorcykel, så jeg kontaktede en kørelærer og spurgte om han ikke lige kunne finde ud af om jeg stadig kunne. Det var han med på. Han lånte mig uden videre en skolecykel ude på trafikanlægget. Efter jeg havde prøvet mig lidt frem en halv times tid, kom han og kiggede på min kørsel. Efter 5- 10 minutter hvor jeg racede rundt på anlægget (synes faktisk det gik forbavsende godt - jeg var helt høj af det, måske også fordi der var elever derude, og de kiggede måbende på min kørsel) sagde han, at han bestemt ikke havde nogen problemer med at lukke mig ud i trafikken på sådan en. Han havde ovenikøbet en lidt større mc af samme slags, som jeg havde luret på at købe - den fik jeg lov at få en tur på. Bagefter stod vi så og snakkede om mc-kørsel, han var tydeligvis selv enthusiast. Til slut spurgte jeg ham hvad han så skulle have for det. Til min overraskelse ville han ikke have noget som helst!

Jeg gik glad derfra - og sporenstregs hen til "Motorhjørnet" for at købe en ny motorcykel!

Jeg købte en ny Suzuki LS650 Savage til ca. 50.000 kr. Efter et par år købte jeg en meget større, en ny Yamaha BT1100 Bulldog til 145.000 kr., som jeg stadig har - den er nu ca. 8 år gammel (2010).

Suzuki'en gik ud af produktion for nogle få år siden efter at have været på markedet stort set uændret i usædvanlig mange år, den var forholdsvis almindelig over hele verden. Yamaha'en var kun på markedet nogle få år. Her i DK er den meget sjælden - jeg har faktisk kun set 1 udover min egen (og det var en tysker). I Tyskland er der relativt mange flere. Det skyldes den var for højt prissat i DK (som alle Yamaha i de år) - og lavt prissat i Tyskland (kostede dengang ca. 8.000 euro - ak ja).

Jeg var de første år ret aktiv i et meget levende tysk forum om Bulldog'en - det er jeg ikke længere. Det forum er i øvrigt lukket for et par år siden. Men nu kører jeg også bare. Gennemsnitligt ca. 4.000 år om året. Da jeg arbejdede brugte jeg den flere gange til møder, der fandt sted langt væk - f.eks. flere gange til den daværende Amtsrådsforening i København, Roskilde Amt, Sønderjyllands Amt, Nordjyllands Amt osv. Ofte fulgtes jeg med en god kollega fra Ringkøbing Amt, der også havde motorcykel. Jeg kan godt lide at bruge som transportmiddel (og ikke bare køre ud i det blå, hvad selvfølgelig også sker). Jeg har mange gange været nede hos mine forældre på den - og bruger den stadig til at besøge min mor.

Der er ikke meget der er bedre end en god motorcykeltur, hvor man har god tid, tørvejr og det hverken er for varmt eller koldt (mellem 15 og 25 grader er fint). God tid fordi specielt på motorcykel er man konstant fristet til lige at stikke ned ad en vej, man ikke har været før, eller gense noget smukt (man ser jo betydeligt bedre end i en bil). Tørvejr fordi det er en smule farligt at køre i regnvejr (specielt uden ABS). Og så kan det faktisk både blive for varmt og for koldt - man skal jo have MC-tøjet på (det har man bare, når man har prøvet at smage asfalten).

Det er også rart at have god tid for ikke at komme til at køre for stærkt. Det er man ærlig talt stærkt fristet til på motorcykel. Selvom min Bulldog har relativt få hestekræfter og er ret tung (66 HK til omkring 230 kg + fører), har den et meget stort drejningsmoment (1100 kubik i en V2) - og den kan alligevel accelerationsmæssigt følge med selv de hurtigste biler op til omkring 160 (fra 0-100 er den ca. dobbelt så hurtig som en GTI-bil). En sports-mc kan den ikke følge - men det sker nogen får sig en overraskelse af og til. Sikkerhedsmæssigt er det bortset fra fartfristelsen en stor fordel med et hurtigt køretøj. De store, lange lastbiler overhales i et snuptag. Man behøver ikke køre i kø på en mc - det går hurtigt, og der er plads (blot man holder nerverne i ro).

Jeg har endnu ikke brugt den til egentlige ferieture. Jeg har tit tænkt på det - men det er ikke blevet til noget endnu.

Ofte er der jo meget socialt omkring det at køre motorcykel (træf, ferieture osv.). Det er så ikke lige mig. Jeg nyder faktisk at være alene på mc. Det er jo den totale frihed. Jeg har været med, hvor der var mere end 200 motorcykler der kørte samme tur. Det var ganske sjovt - men det var så det. En kammerat længerer henne ad gaden har også motorcykler - ja, han har faktisk nogle stykker. Vi kører somme tider nogle småture sammen, og det synes jeg er meget hyggeligt, men det er nok også fordi vi snakker godt sammen, også om andet end mc'ere. Han ved alt om mc'ere, kører race både i Polen og Sverige osv. - det er heller ikke mig. Sådan set kunne race være sjovt nok - men jeg tør ganske enkelt ikke. Ikke fordi jeg er bange for at vælte (hvilket meget ofte sker ved den slags), men fordi jeg måske bliver bidt af det osv. Det er af samme grund jeg ikke spiller golf.

Jeg kunne godt tænke mig hvis min kone ville med på bagsædet en gang imellem - men det vil hun bare ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden. Til gengæld har min datter været bagpå nogle gange - og det nyder jeg. Vi har besøgt nogle kunstmuseer og været ved Vesterhavet og bade nogle gange.

Om vinteren kører jeg ikke længere. De første år gjorde jeg faktisk. Bulldog'en står stille og roligt i isoleret garage (bilen holder i carport - der er jo forskel på folk). De fleste bliver overrasket over at høre, at jeg faktisk blot stiller den ind som jeg plejer - og så tager den frem, når vejret igen er til det. Det er jo heller ikke sikkert det bliver ved med at gå - den bliver jo ældre. Den har fået lidt aluminiumseksem, hvad jeg nok kunne have undgået ved en bedre opbevaring. Men den starter som regel der i marts-april uden de store problemer (den skal dog lige have lidt ekstra strøm eller sådan noget).

Den skal til service ca. hvert andet år - og lige så tit skal den have nye dæk. Det dyreste er forsikringen og benzin. Den kører 15-20 km pr. liter. Så i runde tal:
Forsikring: 5000
Benzin: 3000
Service: 1500
Dæk: 1500
Grøn afgift: 1000

Det er ca. 1.000 kr om måneden, hvis man ikke regner renter og afskrivning med. Jeg synes det er til at leve med. Jeg vil tro det koster ca. det samme pr. kilometer som det gør i en mellemklassebil. Så det meste af udgiften ville være der alligevel.