iJeg tror det har været i november 1970, at Hannelore og jeg besluttede at flytte i lejlighed. Der var lige bygget nogel helt nye blokke ovre bag Jyllands-Posten i Grøfthøjparken. Vi flyttede over i den første blok.
Hannelore var blevet færdig med sin uddannelse til socialpædagog og arbejdede i begyndelsen ved Christian d. X's Børnehjem. Derefter fik hun arbejde på en vuggestue i Horsens. Offentlig transportmidler passede ikke godt derned, så jeg kørte hende derned - og hun kom så selv hjem. Se mere under biler. Vi havde ikke mange penge - lejligheden var for dyr.
Men vi boede i Grøfthøjparken åbnede det første Bilka - det var i Tilst. Vi købte en del møbler. Kvaliteten var som prisen - lav!
Vi købte også et brugt TV. Det var en oplevelse i sig selv at købe det. Det gik der nemlig mange timer med. Jeg købte det af en forhandler i Banegårdsgade. Han var noget af en original og utrolig fascinerende at snakke og diskutere med. Han havde forskellige naturvidenskabelige teorier, som han hævdede han havde holdt forelæsninger om på universitetet. Jeg underede mig over, at han kunen drive en forretninger med en del ansatte, når han brugte tid på meget andet. Han overbragte selv TV'et på adressen - og gik først efter adskillige timer (sent på aftenen). Der skulle diskuteres naturvidenskab. Jeg husker desværre ikke navnet på ham - men de der har kendtt ham ved hvem det er, hvis de læser dette. TV'et havde vi fornøjelse af i den del år.
Da pengene var små søgte og fik jeg et job som nattevagt. Med uniform, knippel og det hele. Jeg begyndte med at følges med en erfaren nattevagt på hans rute. Det blev et mareridt. Den fyr jagede igennem det hele i største hast. Det drejede sig om store komplekse bygninger. På ruterne var der kontrolure som skulle betjenes - ofte noget afsides placeret. Såvel rute som urenes placering var helt umulig at huske efter sådan en enkelt tur. Det kan godt være det var en helt forkert introduktion jeg fik til det job. I hvert fald var jeg helt overbevist om, at det skulle jeg i hvert fald ikke beskæftige mig med. Så det blev kun til den ene gang.
Men eller havde Hannelore og jeg idyllisk tosomhed. Vi hyggede os. Havde sjældent gæster - og var sjældent i byen.
Det kan i dag godt undre mig, hvor dårlig økonomi vi havde. Hannelore havde fuldtidsarbejde, og jeg havde min SU og statsgaranterede lån. Men vi levede meget i nu'et. Konsekvensen blev at vi besluttede at finde noget billiger at bo i. Det blev i Vermundsgade.
Hannelore var blevet færdig med sin uddannelse til socialpædagog og arbejdede i begyndelsen ved Christian d. X's Børnehjem. Derefter fik hun arbejde på en vuggestue i Horsens. Offentlig transportmidler passede ikke godt derned, så jeg kørte hende derned - og hun kom så selv hjem. Se mere under biler. Vi havde ikke mange penge - lejligheden var for dyr.
Men vi boede i Grøfthøjparken åbnede det første Bilka - det var i Tilst. Vi købte en del møbler. Kvaliteten var som prisen - lav!
Vi købte også et brugt TV. Det var en oplevelse i sig selv at købe det. Det gik der nemlig mange timer med. Jeg købte det af en forhandler i Banegårdsgade. Han var noget af en original og utrolig fascinerende at snakke og diskutere med. Han havde forskellige naturvidenskabelige teorier, som han hævdede han havde holdt forelæsninger om på universitetet. Jeg underede mig over, at han kunen drive en forretninger med en del ansatte, når han brugte tid på meget andet. Han overbragte selv TV'et på adressen - og gik først efter adskillige timer (sent på aftenen). Der skulle diskuteres naturvidenskab. Jeg husker desværre ikke navnet på ham - men de der har kendtt ham ved hvem det er, hvis de læser dette. TV'et havde vi fornøjelse af i den del år.
Da pengene var små søgte og fik jeg et job som nattevagt. Med uniform, knippel og det hele. Jeg begyndte med at følges med en erfaren nattevagt på hans rute. Det blev et mareridt. Den fyr jagede igennem det hele i største hast. Det drejede sig om store komplekse bygninger. På ruterne var der kontrolure som skulle betjenes - ofte noget afsides placeret. Såvel rute som urenes placering var helt umulig at huske efter sådan en enkelt tur. Det kan godt være det var en helt forkert introduktion jeg fik til det job. I hvert fald var jeg helt overbevist om, at det skulle jeg i hvert fald ikke beskæftige mig med. Så det blev kun til den ene gang.
Men eller havde Hannelore og jeg idyllisk tosomhed. Vi hyggede os. Havde sjældent gæster - og var sjældent i byen.
Det kan i dag godt undre mig, hvor dårlig økonomi vi havde. Hannelore havde fuldtidsarbejde, og jeg havde min SU og statsgaranterede lån. Men vi levede meget i nu'et. Konsekvensen blev at vi besluttede at finde noget billiger at bo i. Det blev i Vermundsgade.
.jpg)
