Aner

Dyden i midten. Eller rettere mig midt i mellem mine 2 bedstefædre. Til højre Johann Wilhelm Rasmussen, farfar (med Danebrogsordenen). Til venstre Anders Simonsen Straarup, morfar. Disse 2, og mine bedstemødre, har jeg kendt til, hvor de var i levende live. Især min morfar, Anders, lærte jeg rigtig godt at kende - han boede ikke ret langt fra os og jeg besøgte ham tit - ligesom han ofte var på besøg hos os, da jeg boede hjemme. Anders var yngre end Johann Wilhelm (min far var en efternøler). De blev begge ret gamle. Jeg var ca. 10 år, da Johann Wilhelm døde, 84 år gammel. Jeg var 32 år, da Anders døde, 92 år gammel. Anders nåede at kende begge vores børn, og besøgte os både i Hadsten og i Viborg. Mine bedstemødre, Dagny Straarup (født Jacobsen) og Christian Rasmussen (født Carstensen), blev hhv. 76 og 88 år gamle (jeg var hhv. 13 og 15 år gammel).

Men går vi til siden i den generation (altså deres brødre og søstre) kniber det noget mere, omend jeg på min morfars og mormors side nåede at kende de fleste. Men generationerne forud for dem har jeg jo aldrig kendt. Jeg har gennem hele min opvækst af og til hørt om dem. Dels har min mor rigtig god flair for slægt osv. - dog uden at have studeret det som sådan - dels havde min far i rigtig mange år beskæftiget sig med slægtshistorie på begge sider. Min far var desuden generelt historisk interesseret og udførte et meget stort arbejde med lokalhistorie i Andst og senere Vejen, hvor han begge steder oprettede lokalhistoriske arkiver. På min mors side var der ovenikøbet allerede i 1954 udgivet en usædvanlig gennmarbejdet slægtsbog - det var min morfars fætter, Anders Simonsen Pedersen, der stod for den. Ham nåede jeg også at hilse på, idet han faktisk også var vokset op i Andst.

Jeg er altså på en måde flasket op med interesse for historie og slægt. Men jeg må indrømme at det gennem rigtig mange år ikke var noget der kunne fange min interesse synderligt. Den kom først nogle få år før min pensionering. Bl.a. opdagede jeg, at en Kim Straarup havde lavet en hjemmeside ud fra nævnte slægtsbog for at bygge videre på den. Jeg kontaktede Kim, og det gav bl.a. anledning til at han besøgte mine forældre. Kim bor i Brørup, og mine forældre i Vejen, så det var ikke nogen lang tur. Jeg begyndte så småt at studere nævnte slægtsbog, men den store interesse kom først et års tid efter min pensionering, dvs. primo 2009, hvor jeg opdagede, at Kim havde lavet en helt ny hjemmeside, med udgangspunkt i bl.a. Straarup-familien. Den syntes jeg så helt rigtig ud - specielt slægtstavlen. Jeg kontaktede Kim igen. Min far døde et lille års tid før, og han efterlod sig en del materiale fra begge slægter, som han desværre ikke nåede at få gjort ret meget ved i sine sidste år. Jeg begyndte at dykke ned i det og komme med data mv. til Kims hjemmeside. På min fars side, Rasmussen-delen, fik jeg snakket med min fætter Jørn, som bla. gav mig nogle ringbind, han havde fået af min far (min far troede jo ikke det interesserede mig).

Så min slægtsforskning foregår altså i 2 retninger - min mors slægt, som primært vil foregå på Kims site, og min fars slægt. Til brug for min fars slægt har jeg oprettet et website, Rasmussenweb. Læs videre under hhv. fars aner og mors aner. Se endvidere under metode noget om, hvordan jeg arbejder med det, herunder forskellige links.

Hvis du kan klare mere inden du kaster dig over det mere specifikke vedrørende min slægt er her en lille historie.

En efterårsdag i 2009 hvor jeg var nede for at besøge min mor i Vejen havde hun fundet en lille håndskrevet bog frem som hun viste mig og spurgte hvad det mon kunne være. Jeg kiggede selvfølgelig på den - der var små hundrede håndskrevne sider. For at gøre en lang historie kort endte det med at jeg sendte dette brev vedlagt bogen:

Den pågældende blev virkelig meget glad for det - han ringede dagen efter modtagelsen for at kvittere. Denne bog kunne være gået fuldstændig i "glemmebogen". Ingen nulevende i slægten vidste den eksisterede. Kun min mors sans for den slags - og min ihærdighed selvfølgelig - bragte den op til overfladen. Og alle havde en usædvanlig god oplevelse ud af det.