I Ullerup-Avnbøl var jeg jo startet i 1. klasse i en helt nye skole med fine faciliteter. Ikke fordi man tænker så meget over det på den måde i den alder - men indtrykket var, kan jeg huske, at de var noget bagefter i Andst. Jeg skulle også lære ny skrift - fordi her skrev man stadig "skråskrift". I Ullerup havde min far indført "formskrift". Det gjorde han også kort tid efter i Andst, men selvfølgelig ikke efter 1. dag. Jeg kan også huske vi havde tavler i stedet for kladdehæfter. Det var også helt "nyt" for mig. Tavle og griffel! Det blev nu også ret hurtigt afskaffet.
Skolen var stadig i gamle bygninger. Vi boede direkte ved "hovedbygningen", hvor der var 2 klasseværelser. Jeg startede i en bygning lige overfor på den anden side af gaden. Missionshuset blev hurtigt lejet så der også her kunne undervises, og forsamlingshuset havde vi gymnastik i. Min far brugte meget tid sammen med arkitekt og skolekommission på at projektere og opføre den ny skole, men det gik der nogle år med.
Jeg startede altså i 2. klasse og der havde vi frøken Carlsen som lærerinde (og kun hende). Hun var skrap - men en meget fin lærerinde med et stort hjerte. Jeg blev egentlig vel modtaget alt i alt, men der gik selvfølgelig nogle måneder inden jeg faldt godt til. I begyndelsen havde jeg en sidekammerat der hed Kaj. Vældig rar og dygtig fyr. Lidt splejset i det - men det skyldtes at han havde dårligt hjerte. Jeg kan ikke huske hvornår det skete, men det har ikke været mange måneder efter jeg kom der - vi fik en morgen at vide, at han var død.
I frikvartererne skulle vi drenge hele tiden prøve kræfter med hinanden. Absolut mest for sjov - men det skete jo at en og anden ikke "ville give sig". Det var mest brydning - man havde "vundet" når skuldrene på modstanderen var tvunget i jorden. Jeg havde ingen problemer med den leg - selvom jeg ikke dengang var særlig stor af min alder. Jeg vandt for det meste. Jeg husker tydeligt engang hvor det kneb. Det var Hans der var modstander. Hans skulle arbejde meget hjemme på gården og det havde gjort ham stærk. Vi stod i flere frikvarterer i træk og prøvede at "knække" ryggen på den anden. Jeg kan faktisk ikke huske hvem der vandt - så det har nok været ham. Jeg kan endnu fornemme hans krumme ryg.
En anden leg hed "hest". To drenge gik sammen, så den ene var hest og den anden rytter. Hesten stod op det var ikke på alle 4. Rytteren sad så på ryggen med armene om hesten og benene omkring, hvor de blev holdt oppe af hestens arme. Der skulle så være mindst 1 par mere, for så gjaldt det om at få den anden rytter revet af hans hest. Det kunne gå voldsomt til når vi sådan var en 4-5 par der for rundt. Jeg var næsten altid hest - og jeg kan huske vi legede det så meget at min mor var bekymret for min ryg.
Jeg husker kun to episode, hvor slagsmålene tog en mere alvorlig karakter. En dag foreslog en af mine kammerater, at Eigil skulle have bank. Og det mente han vi skulle være flere om. Jeg tror vi var 4 om det - og det foregik efter skoletid. Han fik selvfølgelig mange bank - og det var med knytnæver og det hele. Han blev temmelig forslået og vist ovenikøbet ramt af en sten, og der blev en sag ud af det, hvor vi fik rigtig mange skældud af frk. Carlsen. Det var alt sammen meget ubehageligt.
En anden gang var det også Eigil det gik udover. Jeg var ikke med til det - jeg var nemlig hjemme for at spise. Det privilegium havde jeg. Vi boede lige op ned af skolen med husets ene facade direkte ud til legepladsen. Jeg kom glad fra middagsbordet løbende ind til de andre i en gang mellem de 2 klasseværelser. Jeg var næppe kommet indenfor døren før jeg blev bidt voldsomt i kinden af Eigil. Drengen var fuldstændig desperat. Sikkert ikke uden grund - men det gik altså ud over sagesløse mig. Der gik siden lidt betændelse i det, men gav ikke anledning til videre problemer.
Lærerne måtte jo godt slå dengang - og de gjorde det. Især en der hed lærer Clausen. Han var faktisk en dygtig lærer der gjorde meget ud af undervisningen, men han havde lidt svært ved at styre os - dvs. drengene. Så der faldt jævnligt lussinger. Jeg kan huske en episode hvor jeg selv var involveret - uden at kunne huske grunden. Jeg tror vi var en 4-5 drenge der blev stillet op på rad og række ved katederet. Derefter fik vi lussinger på samlebånd. Og han slog til så det sang for ørerne! Lærer Clausen var sportstrænet, og var da også vores gymnastik- og idrætslærer i en del år. Det var han rigtig god til!
Jeg huske også en anden voldsepisode med en lærer. Dengang var det sådan at når frikvarteret var slut, stillede vi alle op i rad og række klassevis og blev så beordret til klassevis at gå ind i skolen (det var på den nye store skole). Ikke noget løb på gangene! Når vi kom ind i klasseværelset stillede vi os pænt og roligt (uden snak eller noget) bag ved hver sin stol. Først når læreren kom ind og sagde "sæt jer ned!" satte vi os ned. En dag hvor vi lige havde fået lov til at sætte os ned for læreren direkte ned til mig og tog ved mig med begge hænder i min trøje og smed mig ned igennem lokalet henover flere borde. Det var noget af et chok! Jeg ved den dag i dag ikke hvorfor han gjorde det - andet end han råbte noget om at vi "skramlede med stolene". Han var for øvrigt også en dygtig lærer - men havde det vist lidt svært med sig selv (fik jeg at vide af mine forældre). I dag var den pågældende helt sikkert blevet fyret, og havde næppe kunnet få arbejde som lærer derefter. Han blev senere skoleinspektør på en anden skole. Måske var det uindfriede ambitioner der havde pint ham.
Man kunne jo tro, at min far som leder af skolen ville have grebet ind, når det ovenikøbet var hans egen søn det gik udover. Men det gjorde han aldrig! Og tak for det! Tværtimod var han lidt strengere ved mig end andre. Det mærkede jeg jo i de timer hvor jeg havde ham. Det var i tysk og sløjd, hvor jeg/vi ikke kunne undgå det. I de timer kunne jeg godt mærke presset fra ham - det har vi også siden snakket om. Jeg har aldrig været udsat for drillerier eller andre ubehageligheder pga. min far var skoleinspektør/lærer.
Der var enkelte lærere vi havde stor respekt for. Den ene af dem var min far - de fleste var lidt bange for ham, tror jeg. Han slog aldrig - men havde en facon, hvor han optrådte meget myndigt og hensynsfuldt på een gang. Han nedgjorde aldrig nogen - men hvis man ikke havde lavet sine lektier var han efter en. Han underviste i tysk, som var det klart sværeste fag. Jeg ved fra mange, at de var taknemmelige for den undervisning han gav dem, for det gjorde det meget lettere for dem siden hen, når de skulle fortsætte i "realen". Han underviste også i sløjd og sang/musik - og det viste andre menneskelige sider af ham. Hans undervisning i disse fag var helt anderledes (her var jo ikke noget med lektier).
En anden lærer var en der hed Enggaard. Han havde altid noget interessant at fortælle. F.eks. var han svæveflyver, og det fortalte han ofte om. Han underviste i dansk, og han formåede at få det gjort levende for os. Samtidig havde han den myndighed der skulle til. Der var aldrig ballade eller larm når vi havde ham.
Andre lærere kunne have store problemer med os. Det skete mere end 1 gang at en lærerinde måtte gå grædende ud af døren og ned til min far. Det var altid os drenge der var årsag til det! Gennemgående var det nok lærerinderne der havde det svært med os. I de mindre klasser var det dog ikke sådan. Den omtalte frk. Carlsen og "fru Jensen" kunne sagtens styre os, og vi var glade for dem.
Her ses et billede fra en udflugt til Odense - det har nok været i 6. klasse.
Skolen var stadig i gamle bygninger. Vi boede direkte ved "hovedbygningen", hvor der var 2 klasseværelser. Jeg startede i en bygning lige overfor på den anden side af gaden. Missionshuset blev hurtigt lejet så der også her kunne undervises, og forsamlingshuset havde vi gymnastik i. Min far brugte meget tid sammen med arkitekt og skolekommission på at projektere og opføre den ny skole, men det gik der nogle år med.
Jeg startede altså i 2. klasse og der havde vi frøken Carlsen som lærerinde (og kun hende). Hun var skrap - men en meget fin lærerinde med et stort hjerte. Jeg blev egentlig vel modtaget alt i alt, men der gik selvfølgelig nogle måneder inden jeg faldt godt til. I begyndelsen havde jeg en sidekammerat der hed Kaj. Vældig rar og dygtig fyr. Lidt splejset i det - men det skyldtes at han havde dårligt hjerte. Jeg kan ikke huske hvornår det skete, men det har ikke været mange måneder efter jeg kom der - vi fik en morgen at vide, at han var død.
I frikvartererne skulle vi drenge hele tiden prøve kræfter med hinanden. Absolut mest for sjov - men det skete jo at en og anden ikke "ville give sig". Det var mest brydning - man havde "vundet" når skuldrene på modstanderen var tvunget i jorden. Jeg havde ingen problemer med den leg - selvom jeg ikke dengang var særlig stor af min alder. Jeg vandt for det meste. Jeg husker tydeligt engang hvor det kneb. Det var Hans der var modstander. Hans skulle arbejde meget hjemme på gården og det havde gjort ham stærk. Vi stod i flere frikvarterer i træk og prøvede at "knække" ryggen på den anden. Jeg kan faktisk ikke huske hvem der vandt - så det har nok været ham. Jeg kan endnu fornemme hans krumme ryg.
En anden leg hed "hest". To drenge gik sammen, så den ene var hest og den anden rytter. Hesten stod op det var ikke på alle 4. Rytteren sad så på ryggen med armene om hesten og benene omkring, hvor de blev holdt oppe af hestens arme. Der skulle så være mindst 1 par mere, for så gjaldt det om at få den anden rytter revet af hans hest. Det kunne gå voldsomt til når vi sådan var en 4-5 par der for rundt. Jeg var næsten altid hest - og jeg kan huske vi legede det så meget at min mor var bekymret for min ryg.
Jeg husker kun to episode, hvor slagsmålene tog en mere alvorlig karakter. En dag foreslog en af mine kammerater, at Eigil skulle have bank. Og det mente han vi skulle være flere om. Jeg tror vi var 4 om det - og det foregik efter skoletid. Han fik selvfølgelig mange bank - og det var med knytnæver og det hele. Han blev temmelig forslået og vist ovenikøbet ramt af en sten, og der blev en sag ud af det, hvor vi fik rigtig mange skældud af frk. Carlsen. Det var alt sammen meget ubehageligt.
En anden gang var det også Eigil det gik udover. Jeg var ikke med til det - jeg var nemlig hjemme for at spise. Det privilegium havde jeg. Vi boede lige op ned af skolen med husets ene facade direkte ud til legepladsen. Jeg kom glad fra middagsbordet løbende ind til de andre i en gang mellem de 2 klasseværelser. Jeg var næppe kommet indenfor døren før jeg blev bidt voldsomt i kinden af Eigil. Drengen var fuldstændig desperat. Sikkert ikke uden grund - men det gik altså ud over sagesløse mig. Der gik siden lidt betændelse i det, men gav ikke anledning til videre problemer.
Lærerne måtte jo godt slå dengang - og de gjorde det. Især en der hed lærer Clausen. Han var faktisk en dygtig lærer der gjorde meget ud af undervisningen, men han havde lidt svært ved at styre os - dvs. drengene. Så der faldt jævnligt lussinger. Jeg kan huske en episode hvor jeg selv var involveret - uden at kunne huske grunden. Jeg tror vi var en 4-5 drenge der blev stillet op på rad og række ved katederet. Derefter fik vi lussinger på samlebånd. Og han slog til så det sang for ørerne! Lærer Clausen var sportstrænet, og var da også vores gymnastik- og idrætslærer i en del år. Det var han rigtig god til!
Jeg huske også en anden voldsepisode med en lærer. Dengang var det sådan at når frikvarteret var slut, stillede vi alle op i rad og række klassevis og blev så beordret til klassevis at gå ind i skolen (det var på den nye store skole). Ikke noget løb på gangene! Når vi kom ind i klasseværelset stillede vi os pænt og roligt (uden snak eller noget) bag ved hver sin stol. Først når læreren kom ind og sagde "sæt jer ned!" satte vi os ned. En dag hvor vi lige havde fået lov til at sætte os ned for læreren direkte ned til mig og tog ved mig med begge hænder i min trøje og smed mig ned igennem lokalet henover flere borde. Det var noget af et chok! Jeg ved den dag i dag ikke hvorfor han gjorde det - andet end han råbte noget om at vi "skramlede med stolene". Han var for øvrigt også en dygtig lærer - men havde det vist lidt svært med sig selv (fik jeg at vide af mine forældre). I dag var den pågældende helt sikkert blevet fyret, og havde næppe kunnet få arbejde som lærer derefter. Han blev senere skoleinspektør på en anden skole. Måske var det uindfriede ambitioner der havde pint ham.
Man kunne jo tro, at min far som leder af skolen ville have grebet ind, når det ovenikøbet var hans egen søn det gik udover. Men det gjorde han aldrig! Og tak for det! Tværtimod var han lidt strengere ved mig end andre. Det mærkede jeg jo i de timer hvor jeg havde ham. Det var i tysk og sløjd, hvor jeg/vi ikke kunne undgå det. I de timer kunne jeg godt mærke presset fra ham - det har vi også siden snakket om. Jeg har aldrig været udsat for drillerier eller andre ubehageligheder pga. min far var skoleinspektør/lærer.
Der var enkelte lærere vi havde stor respekt for. Den ene af dem var min far - de fleste var lidt bange for ham, tror jeg. Han slog aldrig - men havde en facon, hvor han optrådte meget myndigt og hensynsfuldt på een gang. Han nedgjorde aldrig nogen - men hvis man ikke havde lavet sine lektier var han efter en. Han underviste i tysk, som var det klart sværeste fag. Jeg ved fra mange, at de var taknemmelige for den undervisning han gav dem, for det gjorde det meget lettere for dem siden hen, når de skulle fortsætte i "realen". Han underviste også i sløjd og sang/musik - og det viste andre menneskelige sider af ham. Hans undervisning i disse fag var helt anderledes (her var jo ikke noget med lektier).
En anden lærer var en der hed Enggaard. Han havde altid noget interessant at fortælle. F.eks. var han svæveflyver, og det fortalte han ofte om. Han underviste i dansk, og han formåede at få det gjort levende for os. Samtidig havde han den myndighed der skulle til. Der var aldrig ballade eller larm når vi havde ham.
Andre lærere kunne have store problemer med os. Det skete mere end 1 gang at en lærerinde måtte gå grædende ud af døren og ned til min far. Det var altid os drenge der var årsag til det! Gennemgående var det nok lærerinderne der havde det svært med os. I de mindre klasser var det dog ikke sådan. Den omtalte frk. Carlsen og "fru Jensen" kunne sagtens styre os, og vi var glade for dem.
Her ses et billede fra en udflugt til Odense - det har nok været i 6. klasse.
