Vi var flyttet til Hadsten, hvor vi købte et hus, som vi havde overtaget 1/3-1973. Umiddelbart efter søgte jeg job hos Aarhus kommunes EDB-central, Toldbodgade, som systemplanlægger. Det var i centralens planlægningsafdeling, der havde kontorchef Jørgen Skytte som chef. Jeg blev kaldt til samtale - og den var yderst behagelig. Han kunne fortælle at han gik direkte efter folk fra universitetet, der var blevet læsetrætte og havde snust til edb. Han kunne også henvise til en, jeg faktisk havde læst sammen med, og som nu var ansat på centralen. Jeg fik jobbet!
For første gang havde jeg et "rigtigt" job som der også var udsigt til kunne være blivende. Det skulle vise sig, at jeg havde "fundet min hylde". I hvert tilfælde droppede jeg alle bekymringer og overvejelser om mine studier.
Jeg tiltrådte 1/4-1973 og blev placeret i Løngruppen. Jeg skulle primært arbejde sammen med en ældre kollega, der havde været systemplanlægger i den del år. Emnet var planægning og udvikling af lønsystemer til udbetaling og administration af månedslønninger. Edb-centralen havde udover Aarhus Kommune også adskillige andre kommuner som kunder foruden en del amter. Det gjaldt ikke blot månedsløn som vi arbejdede med, men også andre lønninger, ejendomsskatter og mange andre kommunale systemer.
Den gang var edb jo ikke særligt almindeligt. En computer var en meget stor sag, som var vandkølet og placeret i et meget stort lokale. Brugte samtidig en masse strøm. Computerskærme var endnu ikke taget i anvendelse. Al databehandling var såkaldt batchorienteret (bundtvis databehandling). Input var hulkort, som blev dannet af dertil ansatte tasteoperatører, der som grundlag havde udfyldte blanketter fra brugerne. Brugerne så altså ikke noget som helst vedr. computerne - kun når de var på besøg. De afleverede blanketter pr. brev - og modtag diverse lister og f.eks. beløb indsat på lønmodtagernes konti, lønspecifikationer osv. Da løn jo ikke beregnes og udbetales hele tiden var netop lønområdet noget af det første man brugte edb på - og det var forholdsvis velegnet til det stadie teknologien endnu befandt sig på. Teknologien, såkaldte mainframes, var meget dyr og de mindre kommuner havde slet ikke mulighed for at anskaffe noget sådant. Til gengæld blev computerkraften ekstremt effektivt udnyttet - der var jo ingen brugergrænseflade som sådan. Hovedmediet var bånd, så der var mange båndstationer der hele tiden snurrede. Der var driftsoperatører der ikke bestilte meget andet end hele tiden at skifte bånd (døgnet rundt). Databehandling var ikke tidstro, så der var ikke meget disk/pladelager - ikke endnu. Selv egentlige databaser blev hver gang dannet ud fra bånd. Programmørerne lavede programmer på hulkort. Da jeg kom var der i øvrigt stadig egentlige hulkortstystemer forstået på den måde at der var særlige maskiner til f.eks. at sortere hulkort på, der så blev afleveret til kunden efterfølgende (i toppen af hulkortet var indholdet printet i almindelig tekst).
Der var ca. 70 mand ansat på edb-centralen, der var i vækst. Der var tasteoperatører (alle kvinder), programmører (10-15 stykker), driftspersonale (såvel driftsoperatører som driftsplanlæggere) og systemplanlæggere. Kontakten til kunden blev varetaget af systemplanlæggerne. Det hele fungerede som et privat firma, idet vi jo havde kunder, der skulle faktureres osv. Vi førte også time-sagsregistrering af hensyn til udfakturering (det var meget unormalt på den tid i den offentlige sektor, og er det vel stadig). Faktisk var der også ved at være konkurrence, idet Kommunedata var blevet dannet og de udviklede jo de systemer til de samme områder som vi havde systemer til. der var en særlig samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Kommunedata, men der var konkurrence alligevel.
Arbejdet i planlægningsafdelingen var meget alsidigt. Der var masser af kundekontakt i det daglige - f.eks. til kunder der ikke helt forstod lønsystemet. Det kunne dels være den tekniske del, som den overenskomstmæssige. Især de ældre planlæggere vidste efterhånden mere om lønforhold og overenskomster end de gjorde på lønkontorerne. Ofte drejede det sig om specialopgaver, hvor en kunde havde brug for en statistik eller en særlig list af en eller anden art. Noget af det kunne klares med standardprogrammer, som vi selv "programmerede" - andet kunne være mere kompliceret og krævede derfor at der blev udarbejdet et såkaldt programmeringsgrundlag, som kunne give videre til en programmør. Efterfølgende skulle programmet jo så testes, inden resultatet så kunne afleveres til kunden i form af en liste i "endeløse" baner.
Det mest spændende var imidlertid når noget helt nyt skulle udvikles. Her var vi jo først nødt til at finde ud af, hvad det var der ønskedes. Meget få brugere om nogen var i stand til at lave en egentlig kravspecifikation. Så de bestod mest i en del møder, hvor vi så fremlagde forslag osv. Det kunne være en omfattende proces. Men det hele var præget af en god portion pionerånd. Meget af det, også metodemæssigt, var jo ubetrådt land. Der var kun meget lidt litteratur f.eks. om indførelse og udvikling af adminstrativ databehandling. Den første virkelig gængse litteratur på området var "SYSKON" der blev en slags bibel. Initiativet til det værk (på mange hundrede sider) kom fra det i 1972 nedsatte "edb-råd" og var en metodisk/teoretisk tilgang til systemudvikling.
SYSKON bestod af disse faser: Idéfasen. Analysefasen. Skitsefasen. Projekteringsfasen. Specifikationsfasen. Programmerings- og testfasen. Konverteringsfasen. Driftsfasen. SYSKON fungerede i en del år som bogen på området og blev anvendt på de højere læreanstalter (universitet og handelshøjskole). I dag findes mange andre tilgange til systemudvikling - SYSKON anses for forældet da den er ekspertorienteret med meget lidt brugerinddragelse. Men på den tid var den ikke så tosset - det var en eksperttid. Brugerne anede absolut intet om edb/it - og få var bare i nærheden af det. For så vidt var der jo heller ikke mange brugere. Selv det at bruge edb var også specialistarbejde.
Langt de fleste af de ansatte på edb-centralen var oprindeligt kontoruddannede ved kommunen og havde så søgt over i edb-området, hvor de så fandtes egnet til det ene eller andet. Der var ikke egentlige edb-uddannelser endnu, og edb var heller ikke noget der var særlig vigtig i de akademiske studier. Men kunne f.eks. sagtens gå igennem et økonomistudie på universitet uden derefter at ane noget som helst om edb/it. Helt det samme kunne man ikke sige om handelshøjskolen - der var man lidt længere fremme i skoene. De fleste af forfatterne til SYSKON havde en baggrund fra Handelshøjskolen.
Vi havde ikke mange teoretiske metodemæssige diskussioner på edb-centralen. Efterhånden begyndte der at komme sådan nogen halvstuderede røvere som jeg ind, og ganske enkelte akademikere også og det betød jo at der kom mere af den slags. Jeg kan f.eks. huske at vi senere var på kursus i projektadminsitration og struktureret programmering ("Jacksons"), og at SYSKON blev "gennemgået" internt på centralen i en studiegruppe som jeg også var med i, i øvrigt ledet af en nyansat cand. merc. som i begyndelsen blev lidt ugleset (han var da den eneste akademiker, så vidt jeg husker).
Jeg befandt mig ret hurtigt som fisk i vandet. Jeg havde nogle fantastisk gode kolleger i det daglige, og samarbejdede til højre og venstre på hele centralen og med de kunder vi havde. Jeg blandede mig også i alt hvad jeg kunne komme af sted med. Selv driftsoperatørernes arbejde.
På et tidspunkt besluttede det, at vi var nødt til at udvikle et helt nyt lønsystem. Det gamle var lappet så meget efterhånden, at programmørerne havde vanskeligt ved at finde ud af det. Ligeledes var der helt nye krav som var vanskelige at imødekomme. Jeg var så heldig at jeg fik lov at anvende hovedparten af min tid på den opgave. Ikke i begyndelsen - men senere. Det var nemlig sådan, at man var lige ved at opgive hele sagen, idet det skred for langsomt frem, og hovedkunden (aarhus Kommune) ikke var tilfreds med de forslag mv. de hidtil havde fået. Jeg husker endnu hvordan der var krisemøde på centralen, hvor vi var lige ved at opgive projektet og blot henvise kommunen til det nye lønsystem der var på vej fra Kommunedata. Det var jeg meget skuffet over. Jeg tilbød da at lave et sidste oplæg fro min egen regning, som vi så kunne forelægge lønchefen for Aarhus Kommune. Det var de med på.
Jeg lavede så et sådant oplæg - der var helt anderledes både i form og indhold end dem der tidligere havde været fremme. Mine kolleger og planlægningschefen kunne godt se det, og vi tog til møde med lønchefen. Han var begejstret! Derefter kørte toget, og rigtig meget af min tid og bekymring gik med at få det udviklet og idriftsat. Det var en meget stor opgave. Vi fik sådan set ikke ekstra ressourcer til det. Det gamle system blev sat på lavt blus, men kunderne skulle jo stadig passes osv. Vi fik lidt hjælp fra nogle af den andre enheder i afdelingen, men kun noget af vejen. Min kollega og jeg klarede det i hovedsagen selv, men altså sådan at jeg primært arbejdede med det nye i en lang periode. Vi kom i luften med det nye, og det var jo noget af en sejr. Jeg husker vi drak champagne da den første lønkørsel havde fundet sted uden de store problemer. Så vidt jeg husker udbetalte vi gennem systemet løn til 36.000 mennesker på det tidspunkt. Enhver kan sige sig selv, at der ikke er plads til mange fejl når det drejer sig om lønninger.
Efter et par år i 1975 besluttede Hannelore og jeg at jeg skulle begynde at læse til HD på Aarhus Handelshøjskole. Det foregik jo om aftenen (2 gange om ugen - hele aftenen). Vi havde fået Ulrik i 1974, jeg havde et arbejde jeg kunne lide, men ville jo gerne videre. Som jeg husker det begyndte jeg samtidig med en af mine kolleger der havde samme baggrund som jeg (falleret matematikstuderende). det skete i øvrigt samtidig med at vi skiftede bolig i Hadsten.
Jeg husker også, at edb-centralen fik ny chef. Det var første gang men fik en "udefra". Dvs. han havde ind til da været chef for kommunens interne revisionsafdeling. Det var der mange der ikke kunne forstå - hvad kunne han vide om edb? Det blev ikke bedre da han kort tid efter i en eller anden sammenhæng (muligvis et jubilæum) bekendtgjorde, at vi nu snart måtte se i øjnene at vi gik en ny tid i møde. Den nye tid, mente han, ville mere være på brugerens vilkår - og ikke eksperters. Han mente ovenikøbet at nogle af vores nuværende kunder ville anskaffe egne computere (minidatamater som ganske rigtig spøgede lidt) og endda ansætte egne edb-medarbejdere. Vi syntes alle han var helt galt på den - men jeg måtte snart sande, at han havde ret. Her er et par billeder: personalet (det er mig mig skægget og det lange hår midt i billedet og ledelsen (Jørgen Skytte med skæg midt i billedet, centralens chef yderst til højre, og Jørgen Nielsen med den røde skjorte mellem de 2).
Jeg bestod 1. del efter planen 2 år efter i 1975. Jeg brugte ikke megen tid på det udover selve undervisningen. Mine matematikstudier betød at jeg havde uhyre let ved de svære fag som erhvervsøkonomi og statistik. Fag som voldte mange andre problemer, og som mange dumpede på. De var mine bedste fag - men også de letteste. Allerede der følte jeg jo at mine matematikstudier ikke var helt spildt.
Jeg begyndte at se mig om efter andre stillinger - og ved første forsøg var der gevinst. Det var nemlig hos en kunde, Viborg Amt. Jeg havde da også været ansat ved edb-centralen i over 4 år.
Det havde været en rigtig god tid på edb-centralen - det var bestemt ikke utilfredshed som sådan der fik mig til at søge et andet job. Jeg lærte utrolig meget af mine kolleger. Jeg kan huske navnene på mange af dem. Men dem der betød mest for mig var Knud Erik Mikkelsen (MEK), som var min nærmeste kollega og fra starten tog sig rigtig godt af mig - og senere lod mig arbejde med det nye system uden brødnid af nogen art. Men også planlægningschefen Jørgen Skytte, der var en behagelig og dygtig fyr. Ligeledes Finn Glerup, der også arbejdede med lønsystemer, men samtidig var en fremragende tillidsmand for centralens personale - og jeg mener også han blev fællestillidsmand for alt kontorpersonale ved kommunen. Han havde store menneskelige egenskaber (ligesom de 2 andre nævnte). Jørgen Skytte rejste kort tid efter jeg gjorde (uden sammenhæng selvfølgelig) og blev servicechef ved Kommunedata - i den egenskab stødte jeg et par år efter ind i ham igen, ligesom jeg gjorde det endnu senere da han igen havde fået nyt job. Finn Glerup blev ikke så længe efter personalechef ved Randers Kommune (senere personaledirektør). Jeg fik fornøjelsen af senere at vi var sammen på en studierejse til Rom - og vi fandt sammen med det samme. En driftsplanlægger, Kim Lassen, havde jeg også et godt forhold til. Ikke begyndelsen - nærmest tværtimod, han kunne godt være lidt barsk. Ham fik jeg senere et samarbejde med da han i mellemtiden var blevet ansat ved "oliemøllen" som chef for deres brugerservicecenter i edb-afdelingen. Knud Erik Mikkelsen og Kim mødte jeg igen at par år efter, hvor de var i Viborg (Viborg Amt var jo stadig kunde) og besøgte os i Birgittelyst. Siden har jeg ikke set MEK. Den daværende driftschef, Jørgen Nielsen, havde jeg ikke så meget med at gøre - men også ham var jeg en del år efter på studierejse sammen med (USA), det var også en fornøjelse (han var da blevet it-chef for hele butikken).
For første gang havde jeg et "rigtigt" job som der også var udsigt til kunne være blivende. Det skulle vise sig, at jeg havde "fundet min hylde". I hvert tilfælde droppede jeg alle bekymringer og overvejelser om mine studier.
Jeg tiltrådte 1/4-1973 og blev placeret i Løngruppen. Jeg skulle primært arbejde sammen med en ældre kollega, der havde været systemplanlægger i den del år. Emnet var planægning og udvikling af lønsystemer til udbetaling og administration af månedslønninger. Edb-centralen havde udover Aarhus Kommune også adskillige andre kommuner som kunder foruden en del amter. Det gjaldt ikke blot månedsløn som vi arbejdede med, men også andre lønninger, ejendomsskatter og mange andre kommunale systemer.
Den gang var edb jo ikke særligt almindeligt. En computer var en meget stor sag, som var vandkølet og placeret i et meget stort lokale. Brugte samtidig en masse strøm. Computerskærme var endnu ikke taget i anvendelse. Al databehandling var såkaldt batchorienteret (bundtvis databehandling). Input var hulkort, som blev dannet af dertil ansatte tasteoperatører, der som grundlag havde udfyldte blanketter fra brugerne. Brugerne så altså ikke noget som helst vedr. computerne - kun når de var på besøg. De afleverede blanketter pr. brev - og modtag diverse lister og f.eks. beløb indsat på lønmodtagernes konti, lønspecifikationer osv. Da løn jo ikke beregnes og udbetales hele tiden var netop lønområdet noget af det første man brugte edb på - og det var forholdsvis velegnet til det stadie teknologien endnu befandt sig på. Teknologien, såkaldte mainframes, var meget dyr og de mindre kommuner havde slet ikke mulighed for at anskaffe noget sådant. Til gengæld blev computerkraften ekstremt effektivt udnyttet - der var jo ingen brugergrænseflade som sådan. Hovedmediet var bånd, så der var mange båndstationer der hele tiden snurrede. Der var driftsoperatører der ikke bestilte meget andet end hele tiden at skifte bånd (døgnet rundt). Databehandling var ikke tidstro, så der var ikke meget disk/pladelager - ikke endnu. Selv egentlige databaser blev hver gang dannet ud fra bånd. Programmørerne lavede programmer på hulkort. Da jeg kom var der i øvrigt stadig egentlige hulkortstystemer forstået på den måde at der var særlige maskiner til f.eks. at sortere hulkort på, der så blev afleveret til kunden efterfølgende (i toppen af hulkortet var indholdet printet i almindelig tekst).
Der var ca. 70 mand ansat på edb-centralen, der var i vækst. Der var tasteoperatører (alle kvinder), programmører (10-15 stykker), driftspersonale (såvel driftsoperatører som driftsplanlæggere) og systemplanlæggere. Kontakten til kunden blev varetaget af systemplanlæggerne. Det hele fungerede som et privat firma, idet vi jo havde kunder, der skulle faktureres osv. Vi førte også time-sagsregistrering af hensyn til udfakturering (det var meget unormalt på den tid i den offentlige sektor, og er det vel stadig). Faktisk var der også ved at være konkurrence, idet Kommunedata var blevet dannet og de udviklede jo de systemer til de samme områder som vi havde systemer til. der var en særlig samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Kommunedata, men der var konkurrence alligevel.
Arbejdet i planlægningsafdelingen var meget alsidigt. Der var masser af kundekontakt i det daglige - f.eks. til kunder der ikke helt forstod lønsystemet. Det kunne dels være den tekniske del, som den overenskomstmæssige. Især de ældre planlæggere vidste efterhånden mere om lønforhold og overenskomster end de gjorde på lønkontorerne. Ofte drejede det sig om specialopgaver, hvor en kunde havde brug for en statistik eller en særlig list af en eller anden art. Noget af det kunne klares med standardprogrammer, som vi selv "programmerede" - andet kunne være mere kompliceret og krævede derfor at der blev udarbejdet et såkaldt programmeringsgrundlag, som kunne give videre til en programmør. Efterfølgende skulle programmet jo så testes, inden resultatet så kunne afleveres til kunden i form af en liste i "endeløse" baner.
Det mest spændende var imidlertid når noget helt nyt skulle udvikles. Her var vi jo først nødt til at finde ud af, hvad det var der ønskedes. Meget få brugere om nogen var i stand til at lave en egentlig kravspecifikation. Så de bestod mest i en del møder, hvor vi så fremlagde forslag osv. Det kunne være en omfattende proces. Men det hele var præget af en god portion pionerånd. Meget af det, også metodemæssigt, var jo ubetrådt land. Der var kun meget lidt litteratur f.eks. om indførelse og udvikling af adminstrativ databehandling. Den første virkelig gængse litteratur på området var "SYSKON" der blev en slags bibel. Initiativet til det værk (på mange hundrede sider) kom fra det i 1972 nedsatte "edb-råd" og var en metodisk/teoretisk tilgang til systemudvikling.
SYSKON bestod af disse faser: Idéfasen. Analysefasen. Skitsefasen. Projekteringsfasen. Specifikationsfasen. Programmerings- og testfasen. Konverteringsfasen. Driftsfasen. SYSKON fungerede i en del år som bogen på området og blev anvendt på de højere læreanstalter (universitet og handelshøjskole). I dag findes mange andre tilgange til systemudvikling - SYSKON anses for forældet da den er ekspertorienteret med meget lidt brugerinddragelse. Men på den tid var den ikke så tosset - det var en eksperttid. Brugerne anede absolut intet om edb/it - og få var bare i nærheden af det. For så vidt var der jo heller ikke mange brugere. Selv det at bruge edb var også specialistarbejde.
Langt de fleste af de ansatte på edb-centralen var oprindeligt kontoruddannede ved kommunen og havde så søgt over i edb-området, hvor de så fandtes egnet til det ene eller andet. Der var ikke egentlige edb-uddannelser endnu, og edb var heller ikke noget der var særlig vigtig i de akademiske studier. Men kunne f.eks. sagtens gå igennem et økonomistudie på universitet uden derefter at ane noget som helst om edb/it. Helt det samme kunne man ikke sige om handelshøjskolen - der var man lidt længere fremme i skoene. De fleste af forfatterne til SYSKON havde en baggrund fra Handelshøjskolen.
Vi havde ikke mange teoretiske metodemæssige diskussioner på edb-centralen. Efterhånden begyndte der at komme sådan nogen halvstuderede røvere som jeg ind, og ganske enkelte akademikere også og det betød jo at der kom mere af den slags. Jeg kan f.eks. huske at vi senere var på kursus i projektadminsitration og struktureret programmering ("Jacksons"), og at SYSKON blev "gennemgået" internt på centralen i en studiegruppe som jeg også var med i, i øvrigt ledet af en nyansat cand. merc. som i begyndelsen blev lidt ugleset (han var da den eneste akademiker, så vidt jeg husker).
Jeg befandt mig ret hurtigt som fisk i vandet. Jeg havde nogle fantastisk gode kolleger i det daglige, og samarbejdede til højre og venstre på hele centralen og med de kunder vi havde. Jeg blandede mig også i alt hvad jeg kunne komme af sted med. Selv driftsoperatørernes arbejde.
På et tidspunkt besluttede det, at vi var nødt til at udvikle et helt nyt lønsystem. Det gamle var lappet så meget efterhånden, at programmørerne havde vanskeligt ved at finde ud af det. Ligeledes var der helt nye krav som var vanskelige at imødekomme. Jeg var så heldig at jeg fik lov at anvende hovedparten af min tid på den opgave. Ikke i begyndelsen - men senere. Det var nemlig sådan, at man var lige ved at opgive hele sagen, idet det skred for langsomt frem, og hovedkunden (aarhus Kommune) ikke var tilfreds med de forslag mv. de hidtil havde fået. Jeg husker endnu hvordan der var krisemøde på centralen, hvor vi var lige ved at opgive projektet og blot henvise kommunen til det nye lønsystem der var på vej fra Kommunedata. Det var jeg meget skuffet over. Jeg tilbød da at lave et sidste oplæg fro min egen regning, som vi så kunne forelægge lønchefen for Aarhus Kommune. Det var de med på.
Jeg lavede så et sådant oplæg - der var helt anderledes både i form og indhold end dem der tidligere havde været fremme. Mine kolleger og planlægningschefen kunne godt se det, og vi tog til møde med lønchefen. Han var begejstret! Derefter kørte toget, og rigtig meget af min tid og bekymring gik med at få det udviklet og idriftsat. Det var en meget stor opgave. Vi fik sådan set ikke ekstra ressourcer til det. Det gamle system blev sat på lavt blus, men kunderne skulle jo stadig passes osv. Vi fik lidt hjælp fra nogle af den andre enheder i afdelingen, men kun noget af vejen. Min kollega og jeg klarede det i hovedsagen selv, men altså sådan at jeg primært arbejdede med det nye i en lang periode. Vi kom i luften med det nye, og det var jo noget af en sejr. Jeg husker vi drak champagne da den første lønkørsel havde fundet sted uden de store problemer. Så vidt jeg husker udbetalte vi gennem systemet løn til 36.000 mennesker på det tidspunkt. Enhver kan sige sig selv, at der ikke er plads til mange fejl når det drejer sig om lønninger.
Efter et par år i 1975 besluttede Hannelore og jeg at jeg skulle begynde at læse til HD på Aarhus Handelshøjskole. Det foregik jo om aftenen (2 gange om ugen - hele aftenen). Vi havde fået Ulrik i 1974, jeg havde et arbejde jeg kunne lide, men ville jo gerne videre. Som jeg husker det begyndte jeg samtidig med en af mine kolleger der havde samme baggrund som jeg (falleret matematikstuderende). det skete i øvrigt samtidig med at vi skiftede bolig i Hadsten.
Jeg husker også, at edb-centralen fik ny chef. Det var første gang men fik en "udefra". Dvs. han havde ind til da været chef for kommunens interne revisionsafdeling. Det var der mange der ikke kunne forstå - hvad kunne han vide om edb? Det blev ikke bedre da han kort tid efter i en eller anden sammenhæng (muligvis et jubilæum) bekendtgjorde, at vi nu snart måtte se i øjnene at vi gik en ny tid i møde. Den nye tid, mente han, ville mere være på brugerens vilkår - og ikke eksperters. Han mente ovenikøbet at nogle af vores nuværende kunder ville anskaffe egne computere (minidatamater som ganske rigtig spøgede lidt) og endda ansætte egne edb-medarbejdere. Vi syntes alle han var helt galt på den - men jeg måtte snart sande, at han havde ret. Her er et par billeder: personalet (det er mig mig skægget og det lange hår midt i billedet og ledelsen (Jørgen Skytte med skæg midt i billedet, centralens chef yderst til højre, og Jørgen Nielsen med den røde skjorte mellem de 2).
Jeg bestod 1. del efter planen 2 år efter i 1975. Jeg brugte ikke megen tid på det udover selve undervisningen. Mine matematikstudier betød at jeg havde uhyre let ved de svære fag som erhvervsøkonomi og statistik. Fag som voldte mange andre problemer, og som mange dumpede på. De var mine bedste fag - men også de letteste. Allerede der følte jeg jo at mine matematikstudier ikke var helt spildt.
Jeg begyndte at se mig om efter andre stillinger - og ved første forsøg var der gevinst. Det var nemlig hos en kunde, Viborg Amt. Jeg havde da også været ansat ved edb-centralen i over 4 år.
Det havde været en rigtig god tid på edb-centralen - det var bestemt ikke utilfredshed som sådan der fik mig til at søge et andet job. Jeg lærte utrolig meget af mine kolleger. Jeg kan huske navnene på mange af dem. Men dem der betød mest for mig var Knud Erik Mikkelsen (MEK), som var min nærmeste kollega og fra starten tog sig rigtig godt af mig - og senere lod mig arbejde med det nye system uden brødnid af nogen art. Men også planlægningschefen Jørgen Skytte, der var en behagelig og dygtig fyr. Ligeledes Finn Glerup, der også arbejdede med lønsystemer, men samtidig var en fremragende tillidsmand for centralens personale - og jeg mener også han blev fællestillidsmand for alt kontorpersonale ved kommunen. Han havde store menneskelige egenskaber (ligesom de 2 andre nævnte). Jørgen Skytte rejste kort tid efter jeg gjorde (uden sammenhæng selvfølgelig) og blev servicechef ved Kommunedata - i den egenskab stødte jeg et par år efter ind i ham igen, ligesom jeg gjorde det endnu senere da han igen havde fået nyt job. Finn Glerup blev ikke så længe efter personalechef ved Randers Kommune (senere personaledirektør). Jeg fik fornøjelsen af senere at vi var sammen på en studierejse til Rom - og vi fandt sammen med det samme. En driftsplanlægger, Kim Lassen, havde jeg også et godt forhold til. Ikke begyndelsen - nærmest tværtimod, han kunne godt være lidt barsk. Ham fik jeg senere et samarbejde med da han i mellemtiden var blevet ansat ved "oliemøllen" som chef for deres brugerservicecenter i edb-afdelingen. Knud Erik Mikkelsen og Kim mødte jeg igen at par år efter, hvor de var i Viborg (Viborg Amt var jo stadig kunde) og besøgte os i Birgittelyst. Siden har jeg ikke set MEK. Den daværende driftschef, Jørgen Nielsen, havde jeg ikke så meget med at gøre - men også ham var jeg en del år efter på studierejse sammen med (USA), det var også en fornøjelse (han var da blevet it-chef for hele butikken).
[Lagerarbejder] [Kolding posthus] [Telefonpasser] [Elev ejendomshandel] [Aarhus Kommune] [Viborg Amt]
[Region Midtjylland]
[Region Midtjylland]
